De 10 spir er naturstyrelsens bud på de 10 bedste mountainbike ruter i statens skove. Ruterne er fordelt ud over hele landet, og byder på meget varierede mountainbike oplevelser.   

Vi har tracket dem alle og lavet en lille oversigt med kort samt beskrivelse af ruterne. 

 

Læs mere om ruterne der er en del af de 10 spir herunder, der kan findes oversigtskort, adresse og flere billeder under de enkelte sporbeskrivelser hvis man klikker på  "Læs mere".


Almindingen

MTB sporet i Almindingen - et af de 10 spir.  
Rute info:

Længde: 1,8 km.
Højdemeter: 40
Afmærkning: Ja 







Beskrivelse
Ved Rytterknægten i Bornholms største skov Almindingen er der anlagt et officielt MTB spor, som er et af Naturstyrelsens 10 spir. I starten af 2016 startede en gennemgribende ombygning af sporet, som i skrivende stund (sommeren 2016) ikke er afsluttet. Derfor er både GPS sporet og beskrivelsen af sporet et øjebliksbillede. Planen er at udvide sporet med adskillige loops i forskellige sværhedsgrader, og som bedre udnytter det unikke terræn omkring Rytterknægten som er Bornholms højeste punkt.
    Læs mere

Bidstrup Skovene

MTB sporet i Bidstrup Skovene - et af de 10 spir.  
Rute info:

Længde: 11,8 km.
Højdemeter: 290
Afmærkning: Ja 



Beskrivelse
En meget kuperet rute der består af 100% singletrack, bortset fra stejle op og nedkørsler med mange rødder byder sporet ikke på de store tekniske udfordringer . Ruten er markeret med hvid afmærkning, det er flere steder muligt at bygge nogle sorte sløjfer på hvor sværhedsgraden stiger markant i forhold til resten af sporet. 
    Læs mere

Blåbjerg Klitplantage

MTB sporet i Blåbjerg Klitplantage - et af de 10 spir.  
Rute info:

Længde: 12,5/7/4 km.
Højdemeter: 190/145/100
Afmærkning: Ja 



Beskrivelse
Der er anlagt 3 officielle spor i Blåbjerg Klitplantage, et hvidt på 12,5 km, et sort på 7 km og et grønt på 4 km. Man følger pilene i den farve man ønsker at køre, sporene fletter sammen flere steder, men det er godt afmærket så man kan nemt følge den valgte farve.
    Læs mere

Hareskoven

MTB sporet i Hareskoven - et af de 10 spir.  
Rute info:

Længde: 31 km.
Højdemeter: 385
Afmærkning: Ja 



Beskrivelse
Hareskoven er vel landets mest besøgte spor, med ca. 2.000 brugere om ugen. Det kan desværre også ses i form af et til tider helt ekstremt slid på sporet, som sine steder kan være totalt ufremkommeligt pga. mudder. Der er dog også lyspunkter: Godt 3 km af sporet mellem Fægyden og Skovbrynet Station er blevet renoveret de senere år, og den renoverede del af sporet er generelt så godt bygget, at den kan køres i alt slags vejr.
    Læs mere

Klinteskoven

MTB sporet i Klinteskoven - et af de 10 spir.  
Rute info:

Længde: 6,9 km.
Højdemeter: 235
Afmærkning: Ja 



Beskrivelse

Sporet er anlagt i den særdeles kuperede Klinteskov ved Møns Klint og er 100 procent naturligt: Man kører direkte i skovbunden uden anlagte features eller forstærkninger af sporet. 

Særligt i starten og slutningen af sporet er der en række virkeligt lækre, sjove, lange og snoede nedkørsler hvor man kan få fuld fart på cyklen. En del af opkørslerne er meget stejle og bringer pulsen helt i vejret, og man tager da også særdeles mange højdemeter i løbet af en runde på sporet. 

    Læs mere

Klosterheden

MTB sporet i Klosterheden - et af de 10 spir.  
Rute info:

Længde: 50 km.
Højdemeter: 320
Afmærkning: Nej







Beskrivelse
Et af de absolut længste spor i Danmark, men også en af de fladeste. Hovedsporet er ikke specielt teknisk, der er dog flere muligheder for at afvige fra den afmærkede rute, og finde nogle mere teknisk krævende stykker. Så hvis man kan lide flot natur, uden det bliver alt for teknisk, kan klosterheden varmt anbefales.
     Læs mere

Nordskoven

MTB sporet i Nordskoven - et af de 10 spir.  
Rute info:

Længde: 10,5 km.
Højdemeter: 140
Afmærkning: Ja 



Beskrivelse
I Silkeborg og omegn er de velsignet med noget at det vel bedste MTB terræn Danmark har at byde på. Naturstyrelsen og især Silkeborg Sti- og Sporbyggerlaug har udnyttet dette til at anlægge et lækkert spor i Nordskoven (der i øvrigt ligger syd-øst for Silkeborg). Hovedsporet er markeret med blå pile som de fleste vil kunne køre, har man lyst til en større udfordring kan man vælge de røde eller sorte sløjfer, som er henholdsvis lidt og en del sværere.
     Læs mere

Rold Skov

MTB sporet i Rold Skov - et af de 10 spir.  
Rute info:

Længde: 17,5 km.
Højdemeter: 245
Afmærkning: Ja 



Beskrivelse
Marathon MTB ruten i Rold skov består af mest grusvej, med kortere stykker singletrack. Det er en rimelig hurtig ruten, der ikke byder på de store tekniske udfordringer. Man følger den blå markering, den blå med hvide prikker er 24 timers ruten. 
     Læs mere

Svinkløv Klitplantage

MTb sporet i Svinkløb Klitplantage - et af de 10 spir.  
Rute info:

Længde: 17,5/21,7 km.
Højdemeter: 245/360
Afmærkning: Ja 



Beskrivelse
MTB sporet i Svinkløv ved Slettestrand, består af mest singletrack med også en del skovveje. Underlaget er mange steder meget sandet. Det hvide spor vil de fleste kunne køre, vil man have en udfordring, er det flere steder muligt at vælge nogle sorte sløjfer, der gør sporet længere, sværere og tilføjer flere højdemeter.
     Læs mere

St. Dyrehave og Tokkekøb.

MTB sporet i St. Dyrehave og Tokkekøb - et af de 10 spir.  
Rute info:

Længde: 20/14 km.
Højdemeter: 200/180
Afmærkning: Ja 



Beskrivelse

Vi har tracket St. Dyrehave og Tokkekøb som selvstændige spor, men de kan køres sammenhængende. 
Tokkekøb hegn har generelt et godt flow, og kan køres med god fart mange steder. Der er ikke de store tekniske udfordringer undervejs, men man er alligevel godt underholdt.
Store Dyrehave er et stort set 100% naturligt spor, hvor de tekniske udfordringer stort set begrænser sig til de rødder og sten der naturligt forekommer på sporet. 

     Læs mere Store Dyrehave - Tokkekøb Hegn

Læs mere om de 10 spir på naturstyrelsens hjemmeside.

 





 

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 

Matchet indhold

Om Rideon

Rideon er et hobbyprojekt, som vi er en lille gruppe venner, der hygger sig med. Det giver os en grund til at komme ud og prøve en masse spor, og opleve MTB-mulighederne i Danmark. 

Besøg Vores

Nyeste Spor

27. juni 2019
5. maj 2019
3. maj 2019

Kontakt

© 2018 Rideon.dk.

Search